logo
Til lejeInformationOm os

Information

Sådan fungerer det

Plads og kapacitet

Kanoer

Der kan maks. være 3 voksne i hver kano. I de fleste af vores kanoer kan der let tilføjes en ekstra siddeplads til et barn, så man kan for eksempel godt være to vokse og to børn i en kano. Der kan maks. være 300 kg. inkl. bagage i hver kano.

Kajak

Kajakkerne er til to personer. Der kan maks. være 215 kg. inkl. bagage i hver kajak. 

Shelter

Her er der overnatningsplads til 6 personer samt overdækket borde og bænke og et bålsted.

Sikkerhed

Alle sejlere skal være iført redningsvest.
Stå ikke op i kanoen under sejlads. Det gør kanoen ustabil
Bind ikke kanoerne sammen.
Grib ikke fat i træer og grene – uden! at være forberedt på at trækket kan skabe en stor ubalance!
Læn dig ikke ud over kanten – uden! at være forberedt på at din vægt kan skabe en stor ubalance!
Ved af og i stigning i båden: Aftal hvem der gør hvad, så man kan skiftes til at holde kanoen stabil og sådan at kun én person stiger op af eller ned i kanoen af gangen. De fleste kæntringer sker ved ud- eller istigning i kanoerne. Hav frie hænder ( ingen padler, tasker, telefon eller lignende i hænderne ) under ud- og i-stigning. Placer din vægt i midten med fødderne og skab sikkerhed i din balance med en hånd på hver rælingskant.
Se også gerne Guiden på vores hjemmeside – her er der mange gode fif.

Love og bestemmelser

Det er ikke tilladt at sejle i påvirket tilstand.
Det er som udgangspunkt ikke tilladt at gå i land uden aftale med lodsejeren. Ved eventuel kæntring eller anden ulykke må man gøre det nødvendige i forhold til at skulle sikre situationen.
Der er nogle skiltede pladser hvor der er offentlig adgang til bredden eller hvor der er opsat landgangsbroer som ikke er private.
Det er ikke tilladt at fiske fra kanoen eller kajakken med fiskeredskaber – gælder kun for fisk.
Det er ikke tilladt at sejle ud på Kolding Fjord.
Det er ikke tilladt at sejle ud på Stallerup Sø.
Vis hensyn til alle de andre der også er på besøg i naturen. Undgå støjende adfærd – lad musikafspillere blive hjemme og nyd fuglenes sang og biernes summen.
Når man passerer beboelser og haver gælder de samme regler som der gælder på land i skove og lignende. Man må gerne færdes på private og offentlige veje og befæstede stier ( her en vandvej ) men ikke tage ophold inden for en afstand af 150 meter.
Kanoerne er som udgangspunkt rengjorte ved modtagelsen før turen og ved afleveringen af kanoerne efter turen skal disse venligst rengøres for snavs og affald. Dernæst skal kanoerne placeres på de bukke hvor de bliv opbevaret før jeres tur.
Der vil oftest være personale på landgangen i tidsrummet for aflevering som kan være behjælpelige med anvisninger og håndtering. I tvivlstilfælde eller ved brug for assistance henvises til billetsalget eller til mobil: 23283969
Husk at rette jer efter skiltningen eller andre anvisninger på jeres tur.

Særligt for Stallerup ruten

Det er kun kanoer og kajakker der er ejet af Harteværket der må sejle på Kanalen til Stallerup Sø, uden anden særlig tilladelse.
Den smalle flydebro under E20 er ikke til landgang, den er opsat for at give odderen en sikker passage i tunnelen under motorvejen – Odderen vil ikke svømme i en ”grotte” og passagen over E20 har dårlige odds. Den skal ikke benyttes til landgang.

Gode råd til en vellykket tur

Husk at I både skal ud og hjem – kanoerne skal altid afleveres på Harteværket igen. Beregn ekstra tid til hjemturen især hvis den del er i mod strømmen. Det kan tage den dobbelte tid at sejle mod strømmen.
I perioder med meget regn, særligt i foråret og i efteråret, kan der være forhøjet vandstand. Det skaber stærk strøm i Kolding Å og i kanalen op til værket fra Kolding Å. Der er aldrig stærk strøm i kanalen til og fra Stallerup Sø
Skulle uheldet være ude: Ved kæntring: 1. Tag det roligt,2. Skab overblik,3. har alle veste på? Og 4. kan alle hoveder tælles- hvis ja – så er det bare et spørgsmål om at finde den nemmeste løsning til at få skibet flot igen og få alle halv- og helvåde op at sejle i gen. Se gerne vores lille film på hjemmesiden så er du allerede godt på vej til at kunne klare denne udfordring og husk hvis du følger rådene så er det meget ofte let at undgå at kæntre.
Orienter jer før turen om hvor I vil hen. Er I flere i en gruppe så aftalt på forhånd hvordan i vil kommunikerer, flere steder er der mange sving og så kan man ikke se de andre – husk at de fleste telefoner ikke trives med neddykning. Der kan udleveres poser i billetsalget. Aftal hvad I gør NÅR I ikke lige ved hvor langt bagud eller foran vennerne er, og lav en aftale om hvem der er ansvarlig for dem, der ikke er ansvarlige ( børn med flere ) eller som måske ikke ved, hvor turen går hen.
Aftal hvor I vil mødes, hvis I sejler i forskelligt tempo. Alt efter temperament, så aftalt flere stop på ruten. Ved første bro – ved første højre sving – hvis vi ikke kan se båden bag os osv.


logo
© Harteværket Oplevelsescenter2025 | CVR NR 30 34 88 34
PersondataVilkårKontakt os
info@hartevaerket.dk+45 23 28 39 69
Leveret afSharefox